Referat af generalforsamling 2022

Der var 16 tilmeldte fra 13 husstande, som fremmødet var under det sædvanlige. Der blev diskuteret forskellige muligheder for at tiltrække flere. Der blev foreslået at man skrev i indkaldelsen at hele bestyrelsen ønsker genvalg, således at folk vidste det inden tilmeldingen. Andre foreslog at afholde generalforsamlingen på golfklubben med tilhørende forplejning.

 

Regnskabet blev godkendt uden anmærkningen, og der blev besluttet at fortsætte med et kontingent på 900 kr. endnu et år.

Bestyrelsen ønskede alle genvalg, og den ledige plads i bestyrelsen blev udfyldt af Nils (Nr. 22), således at bestyrelsen nu er fuldtallig.

Begge revisorer ønskede at udtræde, og der blev valgt to nye i form af Poul Jensen (Nr. 31) og Jens Jørgen (Nr. 9). Revisorsuppleant blev Bo (Nr. 15) og Lars (r. 38) valgt.

 

Containerplanen blev ønsket ændret for 2023, således at der kommer en container i start april, midt maj, start august og midt oktober. Hvis dette passer ind hos Arthur Andersen, så vil vi booke det fremover.

 

Det var stor opbakning til at nedsætte et rågeudvalg, som kan hjælpe med at reducere antallet af råger. Rågeudvalget består af Nils fra Nr. 22 og Niels fra nr. 12. Rågeudvalget vil kontakte Stensballe Strandvej og de tilstødende veje for at undersøge muligheden for et samarbejde mht. rågereguleringen.

Samarbejdet med jægerne fortsætter, og alle er meget glade for deres hjælp med reguleringen.

 

Festudvalget blev genvalgt, så det består stadigt af Freya (Nr. 1) og Maria (Nr. 32).

Resultat af rågeregulering 2021

Resultaterne for reguleringen i år er præget af følgende forhold: Skoven sprang tidligt ud, idet der var nogle meget varme dage ved påsketid, et par af dagene nåede temperaturen over 20 grader. Efterfølgende var maj måned meget regnfuld og til dels blæsende, hvilket også vanskeliggjorde jægernes funktion, idet det er svært at sigte op mod regnen.
Carl Johan fandt tillige en del nedfaldne rågereder og mener, at der kun var unger i ca. halvdelen af resten af rederne.
Generelt har der været færre råger i skovstykket nord for Elbækskovvej end normalt.
Disse forhold taget i betragtning finder Carl Johan, som igen i år står som en klar nr. 1, at resultatet er bedre end man kunne forvente.

Følgende 6 personer har deltaget
Carl Johan Rasmussen
Jens Møller
Mikkel Gregersen
Gunni og Lissa Rasmussen
Kasper Lindkær og
En gæst på campingpladsen

Resultaterne af reguleringen:
Gamle råger: Carl Johan 5, Mikkel 1: ————— 6
Rågeunger i skoven ved campingpladsen: ……….. 139
Rågeunger i skoven nord for Elbækskovvej……… 10
Rågeunger i alt………………………………………………….. 149

Heraf tegner Carl Johan sig for 71 rågeunger, Jens 27 og Mikkel 23, medens Gunni og Lissa, Kasper og campinggæsten tegner sig for resten.

René Kofoed, Horsens City Camping og Grundejerforeningen for Grønningen takker alle deltagerne for indsatsen.

21/6-2021
På vegne af rågeudvalget,

Carl Johan Rasmussen,
Jon Erlendsson

Regulering af råger i 2021

I løbet af sidste halvdel af januar begynder regulering af gamle råger svarende til campingpladsen ved Husodde. Indehaveren af campingpladsen, René Kofoed, har søgt Naturstyrelsen om tilladelse, og den forventes at foreligge i løbet af kort tid.

Regulering af gamle råger varer indtil 15/3.

Følgende vil deltage:
Lissa og Gunni Rasmussen,
Kasper L. Krogslund,
Jens Møller og
Carl Johan Rasmussen.
Endvidere forventes Mikkel Gregersen at deltage, men det er endnu ikke afgjort.

Rågeunger reguleres i perioden 1. maj til 15. juni.

Det forventes at ske på campingpladsen og skovstykket nord for Elbækskovvej.

Naturstyrelsen forlanger, at man forsøger at afskrække rågerne. Til det brug er der ophængt klappebrædt ved Elbækskovvej, som alle er velkomne til at bruge.

De husejere, hvis grunde grænser op til skoven, har tidligere givet jægerne tilladelse til at gå ind i haverne for at hente evt. nedfaldne råger. Vi tillader os at gå ud fra, at disse tilladelser fortsat gælder. I modsat fald bedes ejerne kontakte os.

Med venlig hilsen, på rågeudvalgets vegne,

Carl Johan Rasmussen,
Jon Erlendsson, tlf. 3024 1910